Protester afslutter planer om Rema 1000 på Byskovvej
Planerne om en Rema 100 på Byskovvej i Slagelse er nu blevet skrinlagt.
Formanden for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, Villum Christensen, siger, at man i udvalget er blevet enige om at finde alternative mulige placeringer, eftersom Rema 1000 har henvendt sig til kommunen.
Tidligere kommunaldirektør Egon Bo har været talsmand for de protesterende, og han siger, at det er glædeligt for beboerne, men retter kritik mod forvaltningen, der har kaldt butikken for et lokalcenter i dokumentationen, selvom der kun er tale om en enkelt butik.